Processer
Branding processen
I vores brandingproces analyserer og afdækker vi dit mærkes potentiale. Processen støber fundamentet for den strategi, som efterfølgende skal bære kommunikationen og indfri vores løfte om– Return on Imagination.
Fase 1 – Brand Profilen
For at kunne opsætte realistiske mål for mærkets opbygning lægger vi vægt på et dybtgående kendskab til mærket, markedet og målgruppen.
Et af Bates Y&R’s vigtigste værktøjer til analysere mærket og dets placering i forbrugerens bevidsthed er BrandAsset® Valuator™ (BAV), som er verdens mest omfattende mærkevaredatabase. Derudover benytter vi os af dybdegående research. Vi interviewer alle essentielle interessenter for mærket (medarbejdere, forhandlere, kunder etc.) og afholder fokusgrupper. Handler det om et internationalt mærke, kan vi trække på vores globale netværk.
Med vores værktøj, brand audit, analyserer vi aktuelle trends, konventioner og forbrugerindsigter, ligesom vi afdækker de strategiske udfordringer og muligheder for mærket.
Og med mærkehjulet identificerer vi mærkets DNA eller brand essence. Brand essence er ofte udtrykt i et eller ganske få ord – og ændres ikke fra kampagne til kampagne. Brand essence er uhyre vigtig at få fastlagt, da den fungerer som pejlemærke for al fremtidig kommunikation. Den bliver hermed mærkets kerne og sikrer konsistens på tværs af alle medieplatforme.
Fase 2 – Debriefing
På baggrund af analyserne og indsigterne i fase 1 skriver vi en debriefing – en kort og koncis opsummering af de indsigter og mål, der er væsentlige for kommunikationsindsatsen. Det er debriefingen, det kreative arbejde tager afsæt i.
En vigtig del af debriefingen er formuleringen af Unique Selling Proposition (USP) – det unikke brandløfte, vi skal formidle til målgruppen. Hvor vores brand essence fra fase 1 beskriver det territorium, mærket skal eje i forbrugerens bevidsthed, så definerer USP’et det single-mindede budskab, som vi skal kommunikere til målgruppen i den pågældende kampagne.
Fase 3 – Kreativ udvikling
Vores mål er ikke at lave reklamer, men at opbygge loyalitet og stærke mærker. Derfor er den kreative proces ikke en tilfældig skyden til højre og venstre med sjove indfald og ideer. Den er en nøje planlagt proces, der med afsæt i debriefingen skaber oplevelser af mærket, som giver mening og som modtageren kan forbinde sig med. Det er her, værdiskabelsen i kommunikationen forgår. Det er her, du får Return on Imagination.
De kreative hos Bates Y&R har stor erfaring i såvel de klassiske som i de nye medier og genrer. Men formålet med det kreative arbejde er modtagerens / brugerens oplevelse, ikke medierne i sig selv. Derfor arbejder vi med ideer, der er uafhængige af medier og kanaler – og med ideer, vi kan rulle ud på alle de platforme, der er nødvendige.
Fase 4 – Produktion
Efter at det kreative oplæg er godkendt, går de forskellige produktionsteams i gang med at budgettere, indhente tilbud, booke, koordinere og tilrettelægge indsatsen.
Uanset om der er tale om analoge eller digitale løsninger, off- eller online, korte kampagner eller længere processer er det afgørende for os at sikre kvalitet, konsistens og funktionalitet i indsatsen.
Fase 5 – Evaluering
På baggrund af bl.a. BrandAsset® Valuator, salgstal, målinger af imageværdier og kendskab følger vi op på den eller de kampagner, vi er involveret i. I samarbejde med kunden vurderer vi de opnåede resultater, lærer af fejlene, gør succeserne synlige og justerer målsætningen for næste indsats.