BatesCase: Et kig ind i den ny generation C-Klasse.
14.07.2011 [Bates Quarterly, Cases]
[Tags: Bates Case, BQ14, Mercedes-Benz]
Hvordan introducerer man en ny Mercedes, der slet ikke ser ny ud? Et digitalt kig ind i kabinen på den ny Mercedes-Benz C-klasse medførte næsten 1000 sign-ups til testkørsel.
I marts lancerede Mercedes-Benz en ny C-klasse. Den var dog ikke ny men en faceliftet udgave af den C-Klasse, der blev lanceret i 2009. Og netop heri lå udfordringen, for de vellykkede ydre linjer, der havde været med til at gøre bilen efterspurgt fra dag 1, var der ikke rørt ved. Ansigtsløftningen var næsten usynlig. Til gengæld var interiøret, instrumentbrættet og store dele af kabinen gennemgribende ændret.
Interiøret i fokus
Sammen med Bates satte Mercedes-Benz Danmark det mål at få bilelskere ind bag rattet, så de ved selvsyn kunne opleve de lækre detaljer.
Prøveturen er naturligvis målet for enhver bilkampagne, men vi ville have folk ind i bilen tidligere end det. Så hvordan præsentere en bil, når de primære nyheder ikke kan ses på bilens ydre?
Kan du huske, hvad du så?
Løsningen var en online konkurrence, hvor brugerne kunne deltage i et interaktivt memory-game – ikke baseret på bilens ydre, men dens indre. I løbet af spillet blev deltageren præsenteret for nyhederne ved interiør, materialer og forarbejdning. Præmien var en weekend med den ny C-Klasse til fri afbenyttelse og et ophold på designerhotel for to.
Der var mulighed for at dele kampagnen med vennerne på Facebook og at tilmelde sig forhandler arrangementerne igennem LinkedIn. Kampagnesitet og konkurrencen blev promoveret igennem bannere samt ads på Facebook.
7000 deltagere eksponeret for det ny indre.
Resultatet af kampagnen var yderst tilfredsstillende. Udover de næsten 7000 mennesker som deltog i konkurrencen og fik et virtuelt kig ind i den nye bil, resulterede kampagnen i en imponerende andel sign-ups. Over 900 personer skrev sig op til en prøvetur i den ny C-klasse.
Derudover blev introduktionen understøttet af avisannoncer og direct-mail.