10 nye forbrugertrends i 2011

Kendskab til sociale tendenser og forbrugertrends er vitalt for en vellykket kommunikationsstrategi. En af de mange kilder til Bates trend-database er Trendwatching.com, der gennem et globalt netværk samler og udgiver de nyeste forbrugertendenser. Her er deres bud samt nogle af vores egne observationer på trends, vi kommer til at mærke mere til i år.

Her er alle 10 globale forbrugertendenser:

  • Spontane (og tilfældige) gode gerninger
  • Urbanomics (Storbyvælde)
  • Tilbuds-amok
  • Hverdagsspil
  • Online statussymboler
  • Rig på sundhed
  • Forbrugeren som kurator
  • Generøsitet
  • Planlagt spontanitet
  • Som venner vi dele
  • Spontane (og tilfældige) gode gerninger

    Forbrugeren vil i højere grad dyrke sine relationer gennem spontan udførelse af gode gerninger. Denne trend udspringer af et større behov for menneskelig kontakt. Det kan være en hyggestund med nogle gamle venner eller en hurtig kommentar til en kollega på Facebook. Vi ønsker at vedligeholde vores sociale status blandt venner og bekendte, og vejen dertil er gennem gode gerninger og generøsitet.
    Interflora i Storbritanien har været hurtige til at opfange denne tendens med en kampagne på twitter, der opsporer folk, som trænger til at blive opmuntret. Med en besked på deres twitter-profil får de opmuntrende ord fra Interflora med tilbud om at få en buket blomster tilsendt uden beregning.

    Urbanomics (Storbyvælde)

    En genganger fra sidste år, der blot bliver yderligere forstærket i år. Verdens befolkning rykker sammen i storbyer og megabyer. I dag bor mere end halvdelen af verdens befolkning i byområder. Blandt meget andet betyder det stadig flere ’early innovators’, der tør mere på forbrugerområdet. Bymennesker er dedikerede mennesker, hvis forbrug er tæt forbundet med deres bys arv, kultur og ’sjæl’. Skal man i sin markedsføring henvende sig til bymennesker, må man derfor levere city-specifikke produkter eller services, der kan opfange en hel bys sjæl ved at appellere til storbyboernes stolthed.

    Tilbuds-amok

    I det kommende år vil vi i højere grad opleve, at forbrugeren spreder information om pristilbud blandt sine venner. Vi har allerede i et stykke tid oplevet udsalgspromoveringer gennem mails, og de sociale medier har gjort det endnu lettere at sprede dem viralt på et splitsekund. Øget brug af smart phones med dens geo locater åbner for endnu flere muligheder, da du nu også kan modtage gode tilbud mens du står i butikken.

    Hverdagsspil

    De seneste år har vi set en eksplosion i alle former for digitale spil fra de efterhånden klassiske interaktive Wii-spil til online-spil som World of Warcraft og Farmville. I takt med denne udvikling spreder spil og konkurrencer samt deres mekanikker sig til vores hverdag. Location-based services som Facebook Places og Foursquare (se BQ11) gør det nemt at dyste med venner. Af eksempler kan nævnes ’check-in’ legen på Foursquare, hvor du får point, hver gang du checker ind på en ny location. Et andet eksempel er Endomondo, hvor du kan analysere din træning, sætte mål og konkurrere mod vennerne i løb, cykling og andre idrætsgrene. I 2011 vil endnu flere brands tilføje elementer af leg og spil til ellers trivielle hverdagsaktiviteter, så forbrugere får nye oplevelser når de køber ind, pendler eller måske afleverer flasker – som i denne Svenske VW kampagne fra 2009. Tomglasspelet – rolighetsteorin.se

    Online statussymboler

    Statussymboler afspejler, måske mere end noget andet, tidsånden. Hvad der for år tilbage startede som prestige i antallet af venner på Facebook og MySpace, er i løbet af de seneste år vokset til at inkludere et væld af forskellige virtuelle badges og symboler, der som forbruger gør dig i stand til at vise fx, hvor meget man donerer, hvor interessant man er, hvor kreativ man er, eller hvor populær man er. I 2011 rammer du ikke forkert, hvis du kan skabe en badgeeffekt igennem din markedsføring eller dit produkt. Men vær opmærksom på, at trenden drejer i en mere individuel retning. Jo mere personligt, unikt og specialiseret et statussymbol du kan skabe, jo højere værdi har det i forbrugerens øjne.

    Rig på sundhed

    Et godt helbred får høj prioritet for flere og flere. Hvor det tidligere har handlet om at have de nyeste, største og flotteste statussymboler, vender forbrugeren blikket ind ad mod kroppen og helbredet. I fremtiden vil et godt helbred udvikle sig til at blive et af de ypperste statussymboler. Og forbrugeren er godt forberedt. I stedet for at symptombehandle er forbrugeren i langt højere grad på udkig efter produkter, der kan forebygge og/eller bidrage til opretholdelsen af et sundt og kvalitetsrigt liv. Et kig i de største app-stores, hvor der nu findes over 17.000 sundhedsrelaterede applikationer, bekræfter tendensen.

    Forbrugeren som kurator

    Word-of-mouth og anbefalinger vil i 2011 i endnu højere grad blive præget af interaktionen mellem brugere (P2P). Anbefalinger, evalueringer og diskussioner om brands og branded content vil nå nye højder. Igen er det de sociale medier, der agerer platform, men det er med forbrugerne ved rattet som moderne kuratorer og administratorer. I jagten på opbygning af deres eget ”brand me”, investerer især de unge forbrugere mere og mere tid på at videresende, remixe, like, dislike, og anbefale. Publikummet lægger værdi i relevante og interessante input og giver anerkendelse til de kuratorer og ”sociallites”, der deler. Integrationen og spredningen af Facebook’s like-knapper til alt fra nyhedsartikler på politiken.dk til bogkøb på Amazon er med til at udbrede trenden.

    Generøsitet

    Øget fokus på generøsitet er en trend, som i høj grad bærer præg af den hastige udvikling i BRIK-økonomierne (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) og den horde af nyrige forbrugere og brands den medfører. Med den boomende rigdom kommer nemlig også i stigende grad en forventning til de nyrige om donationer og ansvar for de dårligere stillede. En trend, der afspejler en gennemgribende kulturel ændring og et krav fra forbrugeren om ansvarlighed fra samfundets bedst stillede. 86% af den globale befolkning mener, at virksomheder ligeligt skal vægte samfundets interesser og deres forretningsinteresser.

    Planlagt spontanitet 

    I takt med de uendelig mange instant-muligheder og tilbud, der hele tiden popper op i hverdagen eller på vores smartphones, bliver vores livsstil mere og mere fragmenteret.  Øjeblikkelig tilfredsstillelse er i de senere år blevet en voksende trend, drevet af flere og flere lettilgængelige produkter og services. De nye generationer af unge er ikke kendetegnet ved rigid planlægning, men er præget af spontanitet, og i 2011 vil disse forbrugere i endnu højere grad søge tjenester og services (den planlagte del), der faciliterer endeløse muligheder for spontanitet. Derfor er nye location-based services som Gowalla, Foursquare og Facebook Places en uundværlig element for de unge i deres instinktive søgen efter nye oplevelser.

    Som venner vi dele…

    En tendens, der i de seneste år har vokset sig stor, er vores villighed til at dele, låne og leje frem for at eje. Dette er en trend, der udspringer af netværkssamfundet, hvor vi er blevet vant til at dele alt med hinanden online – billeder, afhandlinger, film, musik osv. Samme mind-set ser vi off-line, hvor vi i mindre grad tænker i ejerskab og i højere grad låner, lejer og deler. Delebilen og citycyklen er begge eksempler på, at vi sagtens kan opleve uden at eje. Forvent, at denne tendens kun vokser sig større i 2011.

    Mere information: Susanne Lund