BatesCase: Gode skattefri argumenter via sms inden du går ind til chefen.
14.04.2010 [Bates Quarterly, Cases]
[Tags: Bates Case, Bates Quarterly, BQ10, DSB]
En målrettet sms-service spillede en central rolle, da DSB lancerede sin kampagne for BtB-produktet, WorkPlus. Den blev bakket op af outdoor, annoncer, direct mail og digitale medier.
”Tag toget skattefrit”. Sådan lød det glade budskab fra DSB i kampagnen for WorkPlus, et nyt værktøj, der gør det nemt for virksomheder at tilbyde medarbejderne billigere kollektiv transport – udgiften til pendlerkort kan nemlig trækkes over bruttolønnen. De indlysende fordele for virksomheden er en grøn profil og glade medarbejdere, og for de ansatte en betydelig besparelse. Fordele, der er svære at ignorere, især når de gode argumenter begynder at strømme ind via mails fra medarbejderne.
Bestil gode argumenter med sms
En vigtig del af kampagnen var at fortælle medarbejderne, at de kunne bestille en mail med gode argumenter for WorkPlus blot med en sms. Det blev kommunikeret via outdoor og annoncer: Vil du have gode argumenter, så send en sms med din mail-adresse. Og så lå der ellers en mail med gode chef-vendte argumenter i din indbakke kort tid efter. Lige til at sende videre til den chef, der plejer at kunne få tingene til at ske. Kampagnens bannere pegede på en landingpage med samme mulighed for at bestille en mail med de gode argumenter.
Over halvdelen åbnede mail
Det samlede antal bestilte mails fordelte sig fifty-fifty, 51% bestilte via sms, 49% via landing page. Over halvdelen af det samlede antal modtagere åbnede mailen. Interessen var lidt større blandt dem, der havde bestilt via landing page (61%), end hos dem, der havde bestilt vis sms (52%).
Webportalen giver detaljerne
Ud over gode argumenter for hvorfor virksomheden skulle tilmelde sig WorkPlus, indeholdt medarbejderens mail til chefen tillige info om (og link til) en webportal, hvor beslutningstageren kunne få mere at vide om alle de andre fordele ved WorkPlus. Den samme webportal, som i givet fald ville blive det daglige omdrejningspunkt for virksomhedens håndtering af produktet og dets services.
5 vigtige elementer i WorkPlus-kampagnen
- Medarbejdere som ambassadører for produktet.
- Print og outdoor med fokus på den mest indlysende fordel for medarbejderne.
- Kort vej fra eksponering af fordel til aktiv handling: sms efter mail m/argumenter.
- Fuldt integreret kampagne: outdoor, annoncer, DM, bannere, landing page,
webportal, sms. - Alle offline-elementer med call-to-action og drive-to-web.
